Sundere produktion og velfærd i den økologiske slagtekyllingeproduktion

Sundere produktion og velfærd i den økologiske slagtekyllingeproduktion
Projektansvarlig

Projektets formål og indhold

Formålet med projektet er at udvikle og forbedre den økologiske slagtekyllingeproduktion, så den kan blive en integreret del af den økologiske husdyrproduktion.

Indhold: Projektets formål vil gennemføres ved hjælp af tre arbejdspakker:

  1. God produktionspraksis: Der mangler en opdateret procedurebeskrivelse for hold af økologiske slagtekyllinger. Projektet vil generere en beskrivelse, der skal sikre fødevaresikkerheden og velfærden i produktionen af slagtekyllinger hos primærproducenten.
  2. Testanlæg og boksforsøg: Boksforsøg hos økologiske kyllinger kan bidrage til at generere ny viden og løse konkrete problemstillinger. Der planlægges to boksforsøg i et nyetableret testanlæg. Dette vil blive muligt ved tilskud fra både FØL og Fjerkræafgiftsfonden. I de to forsøg vil forskellige grovfodertyper og deres effekt på fjerpilning, velfærd, trædepudesundhed, ensartetheden og vægtstyring undersøges. Endvidere vil der blive dannet et produktionsudvalg for økologiske slagtekyllinger.
  3. Studietur: Der planlægges en studietur til udlandet, hvor rådgivere og producenter kan få øget deres viden. I dag er mange europæiske lande langt fremme i forhold til Danmark, når det gælder produktion af økologiske slagtekyllinger. Projektet ønsker at opsamle denne viden og drage nytte af dette i Danmark.

Gennem udarbejdelse af en procedurebeskrivelse samt forøge viden om hold af slagtekyllinger gennem forsøg og studietur, vil det være med til at sikre den økologiske slagtekyllingeproduktion i Danmark.

Økoboksforsøg nr. 3 - Regulering af tilvækst hos økologiske slagtekyllinger ved at forkorte perioden for tildeling af startfoder

Økologiske slagtekyllingers tilvækst kan reduceres ved kun at tildele startfoder i én eller to uger frem for tre uger, inden skift til voksefoder. Derved kan økologireglernes maksimalt tilladte grænse for daglig tilvækst under 35 g pr. dag overholdes.

Økoboksforsøg nr. 4 - Afprøvning af tre typer grovfoder

Forsøget viste, at typen af grovfoder ikke påvirker kyllingernes vækst og øvrige produktionsfaktorer. Dog ses signifikante forskelle i ædehastigheden pr. kylling ved de forskellige typer grovfoder. Majsensilage blev ædt hurtigst.

Sammendrag og konklusioner fra Økoboksforsøg nr. 4 - Afprøvning af tre typer grovfoder

Artiklen er bragt i Dansk Erhvervsfjerkræ nr. 9 - 2011.

Økoboksforsøg nr. 5 – Afprøvning af tildeling af forskellige mængder grovfoder

Dette forsøg er det femte i rækken af boksforsøg med økologiske slagtekyllinger og samtidig det andet forsøg med grovfoder.

Sammendrag og konklusioner fra Økoboksforsøg nr. 5

Artiklen er bragt i Dansk Erhvervsfjerkræ nr. 10 - 2010

Økoboksforsøg nr. 6 - Afprøvning af forhøjet hvedetilsætning

Resultaterne af forsøget viste, at kyllingernes vægt og foderudnyttelse blev påvirket signifikant af forhøjet hvedetilsætning.

FØL Faglig beretning 2011 - Sundere produktion og velfærd i den økologiske slagtekyllingeproduktion

Faglig bretning 2011 til Fonden for Økologisk Landbrug.

Afrapportering til FAF for projektet "Boksforsøg og amnagementrådgivning i den økologiske slagtekyllingeproduktion"